Frihedens værksted og en autodidakt pointe til selvrefleksion

For nogen tid siden var jeg på et interessant besøg på Naturhistorisk Museum i Århus, sammen med en kammerat, hvor vi så udstillingen ”Frihedens værksted” om Troels Kløvedal. Udstillingen kører frem til den 8. september 2019. Her kan du se opleve Troels Kløvedals inspirerende sejlerliv og møde med verdens kulturer. Se nærmere her: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/

 

Jeg bemærkede en planche på udstillingen med et citat fra Kløvedals bog, Øerne under vinden 1992, hvor han formulerer en af sine autodidakte pointer. En pointe, der bør give alle, der beskæftiger sig med (leder-)uddannelse og udvikling, anledning til selvrefleksion. På planchen stod:

Kaperbesætningen

Igennem årene ‘har op mod 1000 mennesker sejlet med Nordkaperen. Nogle skriver til Troels Kløvedal, andre møder op pa hans gårdsplads, og atter andre finder Nordkaperen i en havn og gør sig uundværlige der. Mange har aldrig sejlet før.

”Det kan måske undre, at jeg ikke tager flere folk med, der kan sejle, men […] hvad nytter det, at folk er supersejlere, hvis. de ikke kan leve i så lille en gruppe, som en kaperbesætning er? Det, det handler om, er jo at få nogle mennesker med, der er sociale i ordets bedste betydning. Dem, der lige kommer med den rigtige oplivende bemærkning, når stemningen er tung og irriterende. Dem, der lige står en time før op om morgenen og sætter en lap på gummibåden eller reparerer den påhængsmotor, der gik i stykker i går nat […]. Dem, der står op tidligt eller om aftenen husker at slå et par brød op, så de er klar til at gå i ovnen. Dem, som lige husker at tage en af ungerne med i land, selv om det måske er lidt til besvær… ”

Øerne under viden 1992